Studiestart 2024

Web DSC 9156

Klar - parat - studiestart

Skal du starte på Mariagerfjord Gymnasium efter sommerferien? Her kan du læse en masse nyttig information, så du er klædt godt på til studiestarten. Vær opmærksom på, at der både er fælles information på siden her OG særskilt information for hf, stx og vhf. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 98 52 08 55. Gymnasiets kontor er lukket i sommerferien fra d. 4/7 til d. 4/8 (begge dage inkl.).

STUDIESTART HF

STUDIESTART STX

STUDIESTART VHF

WEB Mariagerfjord Gymnasium 0183

Digital post

WEB Mariagerfjord Gymnasium 8854

Digital post

Hold øje med din digitale postkasse!

Mariagerfjord Gymnasium sender alle breve elektronisk. Det kan fx være indkaldelse til forældremøder, information om studieturen og andre meddelelser, der har stor betydning for din uddannelse. Derfor er det vigtigt, at du har oprettet MitID, og at du jævnligt tjekker din digitale post på e-Boks (nyt vindue) eller borger.dk (nyt vindue) – begge steder kan du også læse mere om digital post. Nye elever får også digital post fra gymnasiet:

  • Brev om pladsreservation (start maj 2024)
  • Velkomstbrev (slut juni / start juli 2024)
WEB Mariagerfjord Gymnasium 9056

Dit skema

Du kan se dit nye skema, når det bliver offentliggjort, og du får adgang til Lectio (nyt vindue), der er vores interne administrative system. Ved studiestarten får du en grundig introduktion til vores IT-system, så du hurtigt bliver fortrolig med det. 

Skemaet kan bestå af op til fire moduler (fag) om dagen, hvor du møder fra kl. 7.55 til 15.10.

Huskeliste inden studiestart

Søg tilskud til transport

 

Hvis du er berettiget til det, kan du søge om tilskud til transport. Vær opmærksom på, at der kan være op til 14 dages leveringstid på et Ungdomskort (buskort). Læs mere og find de aktuelle køreplaner her:

UNGDOMSKORT.DK

NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB

MIDTTRAFIK

GUIDE TIL UNGDOMSKORT

Søg SU

 

Du er berettiget til SU i kvartalet efter, du er fyldt 18 år, og du kan tidligst søge en måned før. Se vejledningen under "minSU" her:

WWW.SU.DK

For at få adgang til "minSU", skal du have MitID. Tjek også, at du har en Nemkonto, og at din forskudsopgørelse for 2024 er i orden.

Få den rette hjælp

 

Er du ordblind og/eller talblind, er det vigtigt, at du får den rette hjælp. På gymnasiet bliver vi ikke automatisk informeret om dit behov, og derfor skal du selv sørge for at fortælle det til skolens elevvejledere, læsevejledere eller matematikvejleder.

Læs om dine muligheder for at få hjælp på gymnasiet her.

Styr på undervisningsmidler

 

Du skal selv købe papir og skriveredskaber - papiret kan købes i gymnasiets bogkælder.

Hvis du overvejer at anskaffe dig en ny bærbar computer, har vi samlet en række gode råd her. Ved skolestart får alle elever adgang til en fuld Office 365 installation med Word, Excel, PowerPoint, OneDrive m.v.

Vi råder til, at du venter med at anskaffe lommeregner eller matematikprogram til computeren, indtil du er startet på gymnasiet. Valget af hjælpemidler i matematik afhænger nemlig af, hvilket niveau du forventer at afslutte matematik på. Når du er startet på gymnasiet, vil du få den nødvendige vejledning.

Kontakt os

 

Husk at give besked til kontoret på tlf. 98 52 08 55, hvis dine kontaktoplysninger (adresse, tlf. og mailadresse) er ændret, siden du søgte om optagelse på gymnasiet.

"Første skoledag var jeg spændt og nervøs, da jeg trådte ind på gymnasiet. Men heldigvis blev jeg taget godt imod, og derfor gik der ikke lang tid, før jeg begyndte at føle mig som en del af fællesskabet på skolen."

Jeppe Schüsler Vestergaard (2.sz)

WEB Mariagerfjord Gymnasium 9516