Andre muligheder

Mariagerfjord Gymnasium flag ved hovedindgang
Kunstmur foran Mariagerfjord Gymnasium

Gymnasiepræst

Er kæresten skredet, eller har du svært ved at få det hele til at hænge sammen? Presser eksamenerne og lektierne dig? Føler du dig ensom, trist eller ikke god nok? Er livet bare gået skævt? Kunne du godt bruge en at tale med om det, som er svært?

Du kan bruge en præst til at tale om lige netop det, du går og tumler med. Sorg og glæde og alt midt imellem. Præsten har tavshedspligt, og det betyder, at det du fortæller, ikke kommer videre til andre. Præsten har erfaring med at tale med mennesker i alle livssituationer, og du kan forvente et medmenneske, der vil lytte og tage dig alvorligt.

Du behøver ikke være kristen eller tro på Gud for at tale med en præst.

Morten Krogsgaard Holmriis besøger gymnasiet tirsdage i lige uger i tidsrummet 9.00-10.30. Ellers er du også velkommen til at kontakte ham på mail eller tlf.:

Morten Krogsgaard Holmriis
Gymnasiepræst
Mail: mkho@km.dk 
Tlf.: 98 56 50 14

Kunstværk udenfor Mariagerfjord Gymnasium

Coach

Er der noget, der forstyrrer din skolegang og hverdag? Har du brug for en person, du kan tale fortroligt med? Det kan fx være om stress, ensomhed, mangel på motivation, struktur i hverdagen, udfordringer i forhold til eksamen eller noget andet, som fylder i dit liv?

Hanne Andersen er uddannet Master Coach, og hun tilbyder en fortrolig samtale, hvor hun stiller spørgsmålene, og I sammen finder svarerne. Gennem samtalen får du sparring og hjælp til at se nye vinkler på dine udfordringer. Hvad kan du ændre, og hvordan bærer du dig ad?

Hanne Andersen
Coach
Kontaktes gennem din elevvejleder