Fokus på miljø & klima
Et grønt gymnasium
Mariagerfjord Gymnasium er et grønt gymnasium. Igennem de seneste år har vi indført en lang række grønne og energibesparende tiltag. Blandt andet har vi en el-ladestander, og vores kantine laver økologisk og bæredygtig mad – hver dag. Gymnasiet har også et aktivt miljøråd, der består af elever, som ønsker at gøre noget ved miljøet og klimaforandringerne.
Og vores grønne arbejde er blevet belønnet: Som det første gymnasium i Danmark fik vi det grønne miljøflag, og i 2015 modtog vi "Mariagerfjord Miljøpris".
Vi går op i klimaet
Se med her, hvor Frida og William fortæller om gymnasiets mange grønne tiltag, og hvorfor de har valgt at engagere sig i miljørådet.
![WEB Mariagerfjord Gymnasium 9722](/media/puqnf20m/web-mariagerfjord-gymnasium-9722.jpg?width=945&height=560&rnd=133116969732330000)
Grøn energi
På gymnasiets tag er der installeret et stort solcelle- og solfangeranlæg, der leverer en masse energi og varme. Alle kan følge med i solcelleanlæggets produktion af strøm, og dataene bliver ofte brugt i undervisningen.
Du kan se gymnasiets vejrstation (nyt vindue)
Følg gymnasiets solcelleanlæg – lille (nyt vindue)
Følg gymnasiets solcelleanlæg - stort (nyt vindue)
![WEB Mariagerfjord Gymnasium 9738](/media/mpocbxct/web-mariagerfjord-gymnasium-9738.jpg?width=460&height=570&rnd=133116969736330000)
![WEB Mariagerfjord Gymnasium 9765](/media/1opecg5u/web-mariagerfjord-gymnasium-9765.jpg?width=350&height=270&rnd=133116969742530000)
![WEB Mariagerfjord Gymnasium 0183](/media/k1xffdow/web-mariagerfjord-gymnasium-0183.jpg?width=350&height=270&rnd=133116969579270000)
![Web 1](/media/3pdnqbm4/web-1.jpg?width=860&height=570&rnd=133119566795430000)
Grøn kantine
![Web 3](/media/x3kb1tai/web-3.jpg?width=500&height=312&rnd=133119566797770000)
Grøn kantine
Det økologiske spisemærke
Kantinen på Mariagerfjord Gymnasium har kvalificeret sig til bronzemærket i økologi. Det Økologiske Spisemærke er den første for MOS Kantine og for et gymnasium i Nordjylland.
Det Økologiske Spisemærke er en statskontrolleret mærkningsordning, der viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet, der er økologiske. Spisemærket findes i tre udgaver: Guld (90-100%), sølv (60-90%) og bronze (30-60%). Ifølge Martin Vraa Olesen har gymnasiets kantine en økologiprocent et godt stykke over 40% og har derfor gjort sig fortjent til bronzemærket.
![Grønt Gym Elladestander](/media/gwlhdgek/groent-gym-elladestander.jpg?width=470&height=500&rnd=133245752690070000)
![Grønt Gym Miljøråd Tøjbyttedag](/media/bh5kng03/groent-gym-miljoera-d-toejbyttedag.jpg?width=390&height=500&rnd=133245752986330000)
![Web IMG 5439](/media/ecxdtqrt/web-img_5439.jpg?width=470&height=500&rnd=133245752396670000)