Kvalitetssystem

WEB Mariagerfjord Gymnasium 0199

Kvalitetssystem

Formål og ramme

 

I Bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser fremgår det, at alle gymnasiale uddannelsesinstitutioner skal fastlægge og anvende et kvalitetssystem, som gennem faste procedurer indsamler og bearbejder relevante data og informationer for at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelsen og undervisningen.

Et kvalitetssystem indbefatter, at skolen kan dokumentere sin egen praksis både i forhold til eksterne interessenter (fx forældre, aftagere, ministerium) og internt med henblik på vurdering og udvikling af egen praksis.

På Mariagerfjord Gymnasium opfatter vi derfor kvalitetssystemet som et helt fundamentalt redskab i at skabe en kultur, hvor vi som skole til stadighed udvikler ”måden, vi gør tingene på”. Vi har i den forbindelse fokus på at udvikle os som skole, så vi:

- Udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.
- Skaber undervisning af høj kvalitet.
- Sikrer at eleverne trives.
- Forbereder eleverne til en videregående uddannelse.
- Sikrer et godt arbejdsmiljø for alle.

Læs gymnasiets selvevalueringer og opfølgningsplaner

På Mariagerfjord Gymnasium vægter vi samarbejde højt og opfatter inddragelse af relevante parter som en nødvendighed for en god implementering. Kvalitetssystemet er udviklet i et tæt samarbejde mellem rektor, repræsentanter fra den øvrige ledelse samt lærerrepræsentanter, der udgør skolens kvalitets- og evalueringsudvalg. Kvalitetssystemet har desuden været til høring i hele lærerkollegiet og i elevrådet.

Kvalitetssystemet er forankret i kvalitets- og evalueringsudvalget. Udvalget følger processerne og sikrer systemets synlighed på skolen, ligesom udvalget hvert 3. år foranstalter et eftersyn af kvalitetssystemet med inddragelse af såvel lærerne som eleverne for til stadighed at sikre, at kvalitetssystemet fungerer efter hensigten. Ansvaret for driften af kvalitetssystemet er placeret hos ledelsen.

Systemet

 

Udgangspunktet for kvalitetssystemet er et kvalitetshjul bestående af tre årshjul for hhv. elever, lærere og ledelse. Hvert årshjul viser, hvilke aktiviteter man skal deltage i eller har ansvar for som hhv. elev, lærer og ledelse samt hvornår. Det enkelte årshjul indeholder desuden en kort beskrivelse af evalueringsaktivitetens indhold, samt hvordan aktiviteten bidrager til kvalitetssystemet.

I løbet af skoleåret afvikles evalueringsaktiviteterne i de tre årshjul. Det er ledelsens ansvar, at alle aktiviteterne afvikles. To centrale dele i kvalitetssystemet er skolens selvevaluering og opfølgningsplan:

Selvevaluering: Selvevalueringen er en beskrivelse af evalueringsaktiviteterne og en sammenfatning af de forskellige resultater. Selvevalueringen er skriftlig, gælder for ét skoleår ad gangen og drøftes i bestyrelsen. Den er grundlaget for udarbejdelsen af udviklingsplanen.

Opfølgningsplan: Udviklingsplanen er en beskrivelse af ændringsbehovet samt de aktiviteter og indsatser m.v., der iværksættes. Den indeholder desuden en fastsættelse af mål samt en plan for evaluering af de aktiviteter og indsatser, der er igangsat. Opfølgningsplanen er ligeledes skriftlig, gælder typisk for ét skoleår ad gangen og drøftes i lighed med selvevalueringen også i bestyrelsen.

Ledelsen er ansvarlig for udarbejdelse af hhv. selvevaluering og opfølgningsplan. Ultimo april afholdes hhv. et møde i PR/personalemøde samt et elevrådsmøde. På de to møder evalueres skoleårets selvevaluering og opfølgningsplan. Med udgangspunkt i input fra de to møder udarbejder ledelsen forslag til selvevaluering og opfølgningsplan, der efterfølgende drøftes i kvalitets- og evalueringsudvalget. De to udkast behandles efterfølgende på bestyrelsesmødet ultimo maj.

Mål

 

Skolen formulerer selv sine mål for kvalitetsarbejdet, men målene skal dække de uddannelses- og institutionspolitiske mål, herunder de retningsgivende mål for de gymnasiale uddannelser.

De uddannelses- og institutionspolitiske mål er som følger:

  • At forberede eleverne til videregående uddannelse.
  • At udvikle elevernes faglige indsigt, studiekompetencer og personlige myndighed i et dannelsesperspektiv.
  • At forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.


De retningsgivende mål for de gymnasiale uddannelser skal:

  • Udfordre alle elever så de bliver så dygtige som muligt uanset social baggrund.
  • Skabe undervisning af høj kvalitet.
  • Sikre at eleverne trives.
  • Forberede eleverne til en videregående uddannelse.


Herunder ses de tre årshjul for hhv. elever, lærere og ledelse.

ELEVERNES ÅRSHJUL

LÆRENES ÅRSHJUL

LEDELSENS ÅRSHJUL

Beskrivelse af aktiviteter

APV

 

APV består af en afdækning af hhv. det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø og afvikles hvert 3. år.

 

Ledelsen

  • Har ansvar for, at APV’en gennemføres.
  • Har ansvar for midt i perioden mellem to APV’er, at en intern undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø gennemføres.
  • Drøfter resultater og arbejdsmiljøgruppens forslag til handleplaner.
  • APV’ens handleplaner med kommentarer fra drøftelser indgår i udarbejdelsen af opfølgningsplanen (udgør boksen "APV opsamling").

 

Arbejdsmiljøgruppen

  • Arbejdsmiljøgruppen behandler resultater fra APV og interne undersøgelser og udarbejder forslag til handleplaner.
  • Præsenterer forslag til handleplaner som oplæg til drøftelse for PR.
  • Midt i perioden imellem to APV’er gennemføres en intern undersøgelse af hhv. det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Elevtrivselsundersøgelsen, ETU

 

Elevtrivselsundersøgelsen afvikles en gang årligt i efteråret og afdækker faglig og social trivsel, pres og bekymringer, mobning og øvrige spørgsmål.

 

Ledelsen

  • Har ansvar for at undersøgelsen gennemføres.
  • Sammenfatter alle resultater fordelt dels på de enkelte klasser samt opdelt på henholdsvis stx og hf.
  • Formidler undersøgelsens resultater digitalt til personale og klasseteam.
  • Udarbejder en sammenfatning af hele undersøgelsen og præsenterer og drøfter denne på et PR-møde.
  • Sammenfatningen af elevtrivselsundersøgelsen med kommentarer fra drøftelser fra lærere og elever indgår som input til udarbejdelsen af skolens opfølgningsplan.


Lærerne

  • Teamlærerne hjælper klasserådene med at forberede et klassemøde.
  • Teamlærerne sørger for at formidle klassens handlingsplan til klassens øvrige lærere og elevvejleder (Klassedagbog).
  • Klassernes lærere drøfter de enkelte klasseresultater på lærermøder.

 

Eleverne

  • Modtager egne resultater fra deres teamlærere og drøfter disse på et klassemøde (Klassetid).
  • Klassen udarbejder en handleplan og formidler denne til deres teamlærere.

Faggrupper

 

Faggruppesamarbejdet er organiseret som professionelle læringsfællesskaber, og faggrupperne mødes mindst tre gange om året (skoleårets start, efterår og forår): Et ved skoleårets start og et ved skoleårets afslutning.

 

Ledelsen

  • Deltager på det sidste møde i skoleåret for at få en status på faggruppens arbejde.
  • Inputs fra faggrupperne om temaer og problemstillinger indgår som input til udarbejdelse af skolens opfølgningsplan.


Lærerne – på faggruppemøder behandles:

  • evaluering af årets eksamensresultat, aftale tiltag og iværksætte disse.
  • evaluering af fælles pædagogiske og didaktiske tiltag.
  • udarbejdes fælles evalueringsstrategi.
  • systematisk videndeling.

Faggruppeudviklingssamtaler, FUS

 

Der afholdes årligt en faggruppeudviklingssamtale imellem ledelse og faggrupper. Samtalerne tager udgangspunkt i årets opfølgningsplan.

 

Ledelsen

  • Planlægge FUS med dagsorden efter et rul, så samtalerne afvikles løbende igennem skoleåret.
  • Sammenfatter og drøfter alle faggruppesamtaler, og de indgår som input til udarbejdelse af skolens opfølgningsplan.

 

Lærerne

  • Gør status i forhold til opfølgningsplanen og kommer med input, således ledelsen er opmærksom på, hvilke muligheder og udfordring faggruppen står med.

Faglig evaluering – løbende

 

Løbende evalueres elevernes faglige progression og undervisningen igennem standpunktskarakter og formative evalueringssamtaler. På stx indledes studiestarten med et grundforløb, der dels skal gøre eleverne studieparate til et gymnasieforløb samt forberede eleverne på deres studieretningsvalg.

 

Ledelsen

  • Stx: Gennemfører og drøfter en evaluering af grundforløbet ved dets afslutning.
  • Formidler resultatet af grundforløbsevalueringen til relevante faggrupper for videre drøftelser.

 

Lærerne

Standpunktskarakterer:

  • Hf: To gange årligt (november/marts) gennemfører alle hf-lærere faglige    individuelle formative evalueringssamtaler med eleverne. I elevens OneNote indskrives af læreren forslag til indsatsområder for eleven.
  • Stx: I november og marts afgiver alle lærere standpunktskarakterer. For alle A- og B-hold følges op med en individuel faglig samtale mindst en gang om året.
  • Stx: I maj/juni afgiver alle lærere årskarakterer.

Årsprøver:

  • Skriftlige årsprøver: I perioden fra februar til april gennemføres skriftlige prøver for afsluttende hold under eksamenslignede forhold i dansk, matematik og engelsk.

I faggrupperne drøftes resultater af grundforløbsevalueringen. Inputs formidles til ledelsen.

Faglig evaluering - årskarakterer, årsprøver og eksamen (skriftligt og mundtligt)

 

Der gives årskarakterer i alle fag (hf og vhf undtaget). For afsluttende fag skal karakteren være afgivet inden offentliggørelsen af eksamensplanen, mens årskarakterer i fortsætterfag skal afgives primo juni. Ledelsen opretter karaktergivningen, kontrollerer at alle karakterer er afgivet og offentliggør dem efterfølgende for eleverne. Med udgangspunkt i eksamensbekendtgørelsen afholdes en række mundtlige og skriftlige eksaminer og årsprøver.

 

Ledelse

  • Planlægger alle årsprøver og eksamener samt sikrer deres gennemførsel.
  • Henter skoleårets eksamensresultater fordelt på fag (uddannelsesstatistik.dk) og distribuerer disse til faggrupperne.
  • Udarbejder en analyse af eksamensresultatet, som indgår i udarbejdelsen af opfølgningsplanen.


Lærerne

  • På faggruppemøder i efteråret drøftes fagets eksamensresultatet i forhold til årskarakterer, landsgennemsnit og socioøkonomisk reference og evt. tiltag iværksættes.

Kollegial supervision

 

På Mariagerfjord Gymnasium anvendes kollegial supervision som fælles platform for lærersamarbejdet. Den kollegiale supervision ligger i direkte forlængelse af skolens værdier for lærerne, som de blev formuleret med udgangspunkt i lærernes eget bidrag til skolens visionspapir. Her fremhæves fællesskab, engagement, faglighed og udvikling som fire centrale lærer-begreber, og de udgør netop kernen i kollegial supervision. Kollegial supervision er således vores fælles metode til pædagogisk og faglig udvikling.

 

Lærerne

  • I triader organiserer lærerne observation efterfulgt af samtaler om det sete.

Ledelsesseminar

 

Ledelsen

Afholder et årligt ledelsesseminar, hvor man drøfter og planlægger ledelsen i forhold til:

  • strategiske temaer.
  • pædagogisk og organisatorisk udvikling.
  • kompetenceudvikling; herunder ledelsens behov samt aktuelle indsatsområder og tematikker.

Drøftelser og planer fra ledelsesseminaret indgår som input til udarbejdelse af opfølgningsplanen.

Medarbejderudviklingssamtale (MUS)

 

MUS er en løbende forventningsafstemning imellem dem enkelte medarbejder og ledelse om kompetenceudvikling og fordeling af opgaver og ressourcer for herigennem at give medarbejderen mulighed for feedback og indflydelse på eget arbejdsliv. Der afholdes MUS én gang om året.

 

Ledelsen

  • Ansvar for en gang om året at indkalde medarbejderen til MUS-samtale med nærmeste leder med dagsorden.
  • Skriver referat og sender dette til medarbejderen.
  • Sammenfatter og drøfter alle referater af MUS en gang årligt.
  • Præsenterer sammenfatningen for SU som oplæg til drøftelse.
  • Sammenfatning med kommentarer fra drøftelser indgår i ledelsens udarbejdelse af opfølgningsplanen.


Samarbejdsudvalget

  • Ledelsens sammenfatning af alle MUS drøftes.

Opfølgningsplan

 

Opfølgningsplanen beskriver behovet for ændringer og justeringer i det kommende skoleår, de tiltag, der sættes i værk, samt målene for de forskellige tiltag.

 

Ledelsen

  • Med udgangspunkt i selvevalueringen og øvrige input fra medarbejdere, elever og bestyrelse udarbejder ledelsen en skriftlig opfølgningsplan.
  • Efter bestyrelsens behandling af opfølgningsplanen offentliggøres denne på skolen hjemmeside.


Bestyrelsen

  • Opfølgningsplanen præsenteres sammen med selvevalueringen af ledelsen og behandles på deres møde i maj.

 

Medarbejderne

  • Drøfter opfølgningsplanen på et møde i skoleårets start.

 

Eleverne

  • Elevrådet drøfter opfølgningsplanen i skoleårets start.

Professionel kapital / egen undersøgelse

 

Gymnasiet deltager med jævne mellemrum i en afdækning af skolens professionelle kapital. Afdækningen træder i stedet for APV’ens afdækning af det psykiske arbejdsmiljø.

 

Ledelsen

  • Ansvar for at undersøgelsen gennemføres.
  • Resultater, anbefaling og kommentarer fra drøftelser behandles på et ledelsesmøde og indgår som input til udarbejdelse af opfølgningsplanen.

 

Styregruppe, arbejdsmiljøgruppe og tillidsrepræsentanten for GL

  • Drøfter resultater og udarbejder en anbefaling til indsatsområder. Anbefalingerne drøftes på et PR-møde.

Selvevaluering

 

En gang årligt udarbejdes selvevalueringen indeholdende en beskrivelse af de forskellige evalueringsaktiviteter samt en sammenfatning af resultaterne af evalueringerne af de enkelte aktiviteter. Desuden indeholder den en beskrivelse af den samlede evalueringsproces.

 

Ledelsen

  • Tager initiativ til, drøfter og udarbejder i samarbejde med kvalitets- og evalueringsgruppen en selvevaluering med baggrund i indsamlede data.
  • Udarbejder en opfølgningsplan med baggrund i selvevalueringen.

 

Kvalitets- og evalueringsgruppen

  • Drøfter og udarbejder i samarbejde med ledelsen en selvevaluering med baggrund i indsamlede data.

 

Lærerne

  • PR drøfter med baggrund i ledelsens oplæg selvevalueringen og kommer med input til opfølgningsplanen.


Bestyrelsen

  • Selvevalueringen og opfølgningsplanen behandles på bestyrelsens møde i maj.

Statussamtaler

 

På Mariagerfjord Gymnasium anvendes dialogen som evaluerende værktøj til at opnå bedre forståelse ledelse og medarbejdere imellem om opgaveløsningen. Samtalerne afholdes løbende med nærmeste leder og har både et summativt og et formativt sigte. Konkret drøftes opgavefordeling, tidsregistrering, arbejdsbelastning mv. 

En samtale i foråret (statussamtale om årsnorm og timefagfordeling) er koblet op på timefagfordelingen for kommende skoleår, mens en samtale i efteråret (statussamtale om årsnorm) er koblet op på skemaet for studieretningsforløbet.

 

Ledelse

  • Har ansvar for at indkalde til statussamtaler imellem medarbejder og nærmeste leder med dagsorden.
  • Skriver et referat og sender dette til medarbejderen.
  • Efter hver runde sammenfattes alle referater til drøftelse.
  • De enkelte lærere for en tilbagemelding på konkrete problemstillinger, mens temaer og problemstillinger af mere generel karakter indgår i arbejdet med opfølgningsplanen.