Matematik A
Fysik B
Kemi B

Web MF Gymnasium 15

Om studieretningen

På denne studieretning lærer du at forstå og beskrive naturen med gode data og matematiske modeller. Fagene understøtter hinanden, så matematik bliver brugt til at opbygge teorier og lave beregninger i fysik og kemi – mens fysik og kemi vil give praktiske eksempler til matematik. 

SE OVERSIGT

Studieretningens fag

Matematik A

 

I matematik lærer du at løse problemer med bl.a. ligninger, statistik og geometri. Du arbejder med formler og variabelsammenhænge – og også avancerede emner som differentialregning og rumgeometri.

Læs om matematik A på www.ug.dk (nyt vindue).

Fysik B

 

I faget lærer du om fysikkens metoder og tankegang med fokus på både klassisk og moderne fysik. Emnerne spænder fra mekanik og energi til elektriske kredsløb, bølger og kvantefysik, som giver indsigt i fysikkens bidrag til vores verdensforståelse.

Læs om fysik B på www.ug.dk (nyt vindue). 

Kemi B

 

Faget giver indsigt i stoffers opbygning, kemiske reaktioner og eksperimentelle metoder. Du lærer at anvende teori, udføre forsøg og arbejde med mængdeberegninger, atommodeller og kemisk sprogbrug.

Læs om kemi B på www.ug.dk (nyt vindue). 

“Jeg har valgt en studieretning med matematik, fysik og kemi, fordi den åbner rigtig mange døre. Jeg har altid været interesseret i fagene, men har egentlig aldrig været særlig god til det. På gymnasiet møder lærerne én, hvor man er, så nu er jeg faktisk begyndt at kunne forstå, hvad der sker i matematiktimerne.”

Oline Kirsten Errebo Melgård (2.mz)

WEB Oline
Web MF Gymnasium 16

Fag på stx

Udover dine studieretningsfag skal du have valgfag og obligatoriske fag, som er fælles for alle studieretninger. Det drejer sig om:

  • Dansk, historie, matematik, samfundsfag og idræt
  • Engelsk og et andet fremmedsprog, der kan være tysk, fransk eller spansk
  • Biologi, fysik, informatik, kemi og naturgeografi (du skal have tre eller fire af fagene)
  • Oldtidskundskab og religion
  • Almen sprogforståelse (ap) og naturvidenskabeligt grundforløb (nv)
  • Enten musik, billedkunst, drama eller mediefag