Musik+
Musik+ er et samarbejde mellem Mariagerfjord Gymnasium og Mariagerfjord Kulturskole. Tilbuddet giver dig en unik mulighed for at blive bedre til at spille musik, mens du får en studentereksamen.
"Vi kan selv vælge, hvad vi vil spille, og det er en lidt mere fri måde at gøre det på. Og man lærer virkelig at spille sammen. Jeg prøver selv at udnytte alle muligheder for musik - om det er i Musik+, i pauserne eller i musicalen. Det giver bare ny energi at lave noget andet end den almindelige undervisning."
Jakob Daugaard Momme
Mere musik i skemaet
Musik+ er for alle. Både for dig, der er nybegynder på dit instrument og gerne vil blive bedre. Og dig, der allerede har flere års erfaring og er vant til at spille.
Tilbuddet omfatter et ekstra gratis ugentligt modul (1,5 timer) i musik enten hos Mariagerfjord Kulturskole eller på gymnasiet med et praktisk fokus, fx samspil eller instrument. Skemaet vil tage højde for den ekstra undervisning, så det ikke forstyrrer de andre fag.
Desuden indebærer Musik+ også et tilbud om yderligere soloundervisning på dit instrument eller sang med rabat hos Mariagerfjord Kulturskole.
Hvis du vil have Musik+ på gymnasiet, skal du vælge studieretningen Musik A - Engelsk A.