Værdigrundlag
Skolens værdier for eleverne
Fællesskab
- Fællesskab er elevernes største forventning til de andre elever.
- Fællesskabet skal skabe rammen for at lære og at være.
- Fællesskabet skal give den enkelte elev tryghed samt social og faglig støtte.
- Fællesskabet skal give et tillidsfuldt rum til at udvikle sin personlighed med de fejltagelser og succeser, det afføder.
- Fællesskabet vil forpligtige hver enkelt elev til at møde alle andre elever med respekt og forståelse, også selv om der måske er uenigheder.
- Fællesskabet vedligeholdes ved, at den enkelte elev bidrager solidarisk til fælles aktiviteter inden for sin etik, moral og økonomi.
Åbenhed
- Åbenhed er, at man kan forvente at blive lyttet til og have sin chance i forhold til hele gymnasiet og indbyrdes mellem eleverne. Det betyder også, at ideer, andre måder og det der ser helt anderledes ud, skal kunne vokse.
- Åbenhed vil betyde, at nytænkning og kreativitet bliver stimuleret, understøttet og efterspurgt mellem eleverne, i klasserummet og fra ledelsen.
- Åbenhed vil kræve, at den enkelte elev er villig til at udfordre sine egne normer, vil tage sig tid til at reflektere og søge mod fordybelse og forståelse.
- Åbenhed vil forudsætte et trygt fællesskab og er selv forudsætningen for udvikling.
Udvikling
- Udvikling af den enkelte elev er gymnasiets dannelsesmæssige formål.
- Udvikling sker, når eleven forholder sig aktivt til de normer, holdninger og kendsgerninger, som gymnasiet møder eleven med.
- Udvikling betyder, at der skal være plads til og inspiration for den enkelte elev til at søge, ændre og danne sin personlighed.
- Udvikling kræver, at gymnasiet løbende gentænker rammer, regler og traditioner i overensstemmelse med aktuelle ungdomskulturer.
- Udvikling forudsætter, at den enkelte elev bliver set og forstået af de andre elever, lærerne og ledelsen.
Faglighed
- Faglighed er det læringsmæssige formål med at være elev på Mariagerfjord Gymnasium.
- Faglighed forudsætter, at gymnasiets lærere er kvalificerede, engagerede og inspirerende, når de møder eleverne med deres fag.
- Faglighed forudsætter, at den enkelte elev kan og vil engagere sig i undervisningen.
- Faglighed betyder, at den enkelte elev bidrager til de aktiviteter, der foregår i klasserummet, og afsætter tid og energi uden for skoletiden til at udføre de opgaver, skolen stiller.
- Faglighed kræver, at alle elever respekterer formålet med deres tilstedeværelse i undervisningen.
Ansvar
- Ansvar er, at den enkelte elev respekterer sig selv og sine egne handlinger.
- Ansvaret kan den enkelte elev kun påtage sig, når de andre elever, lærerne og gymnasiets ledelse former rammerne, så ansvaret kan udfolde sig.
- Ansvar vil for den enkelte elev betyde, at svigtende ansvar i forhold til skolen har konsekvenser, men også at de andre elever, lærerne og skolens ledelse har forståelse for, men ikke nødvendigvis anerkender, at eleven kan opleve et ansvar i andre relationer end til gymnasiet.
- Ansvar betyder, at den enkelte elev gør sig det klart, at fællesskab, åbenhed, udvikling og faglighed sker, fordi hvert enkelt individ vil have, at det skal ske.
Skolens værdier for lærerne
Fælleskab
- Fællesskab definerer lærernes kollegiale ramme, omgangsform og sociale forståelse og er derfor en af lærernes mest grundlæggende forventninger til deres arbejdsplads.
- Fællesskabet er forpligtigende og kræver tilstedeværelse, imødekommenhed, gensidig interesse og dialog i det fælles lærerrum. Det forudsætter respekt, loyalitet og tolerance for individuelle synspunkter og tilgange til at løse opgaverne.
- Fællesskabet i skolens lærerkollegium opleves som noget særligt ved skolen, og det skal vedvarende understøttes af den enkelte lærer og af skolens rammer for lærernes virke.
Engagement
- Engagement er lærerens energi, dedikation og fordybelse i arbejdet med eleverne.
- Engagement er, at læreren er optaget af formidlingen af sit fag, føler sig forpligtiget på at opretholde sin faglige viden og er vedholdende og entusiastisk i forhold til eleven.
- Engagementet trives i et fagligt, dialogisk samspil mellem både lærerne indbyrdes og mellem lærer og elever.
- Lærerens engagement bevares og udvikles gennem tillid og anerkendelse indbyrdes mellem lærerne og i forholdet til ledelsen.
- De opgaver, læreren påtager sig og pålægges af skolen, skal altid være meningsfulde.
Faglighed
- Faglighed er den uddannelsesmæssige forudsætning for at arbejde som lærer i gymnasiet og er grundlaget for lærerens selvforståelse.
- Faglighed er lærerens indsigt i og viden om et eller flere universitetsfag, forståelse for hvordan faget/fagene formidles og vilje til at kunne se sig selv som medarbejder i en organisation.
- Fagligheden er til stede ved ansættelsen, og læreren forventes i bred forstand selv at kunne vedligeholde alle tre aspekter af fagligheden.
- Inden for særlige områder skal lærerens faglighed udvikles som en del af ansættelsen, og læreren forventes at engagere sig heri.
Dannelse
- Dannelsen er, at der er sammenhæng og helhed i lærernes arbejde med eleverne.
- Dannelsen af eleverne er både rammen og det videre perspektiv for den faglige undervisning og den kultur, lærerne formidler gennem tilrettelæggelsen af undervisningen.
- Dannelsen er et spejl af det samfund, som eleverne, lærerne og skolen indgår i og må derfor på samme måde være under stadig forandring.
- Dannelsen af eleverne er en faktor i alle lærerens professionelle beslutninger og italesættes til stadighed mellem lærerne indbyrdes og i dialoger med ledelsen.
Udvikling
- Udvikling er evnen og viljen til at søge bedre løsninger.
- Udvikling betyder, at lærerne udfolder kreativitet og søger nye løsninger, hvor processer og resultater ikke lever op til forventningerne.
- Udvikling og evaluering er kæde og tandhjul i den samme proces, og læreren forventes at beherske begge forhold.
- Udvikling skal levnes tid, ressourcer og anerkendelse af ledelsen, selv i tilfælde, hvor opgaveløsningen alligevel ikke forbedres: Det er godt at turde fejle.
Gymnasiets værdier for ledelsen
Dialog
- Dialog betyder samtale mellem parter, der har et ønske om at nå til fælles enighed.
- En ledelse baseret på dialog vil redegøre for ydre og indre forudsætninger for opgavers løsning, i fællesskab analysere handlemuligheder og være parat til at forklare de endelige ledelsesmæssige valg.
- Dialog bygger på den gensidige respekt og tillid mellem ledelse, personale og elever og forståelse for parternes forskellige hensyn og roller i organisationen.
Engagement
- Engagement i ledelsen betyder, at den enkelte leder arbejder vedholdende, inspirerende og med ønsket om at gøre en forskel. Det betyder også at den enkelte leder følger udformningen og realiseringen af løsningerne.
- Engagement er også interesse i at udbygge sine ledelsesmæssige kompetencer og forudsætter, at skolen giver mulighed for fortsat erfaringsrefleksion og efteruddannelse i ledelse.
- Et stort engagement får leder og personlighed til at smelte sammen og øger sårbarheden. En engagereret ledelse forudsætter personalets og elevernes respekt.
Ansvarlighed
- Ledelsen har det formelle ansvar gennem de regler, der gælder for gymnasiet. Det er især det pædagogiske ansvar for undervisningen, ansvaret for personalets ansættelse og virke og ansvaret for at love og regler overholdes.
- Ledelsen udøver desuden ansvarlighed i forhold til, at elever og personale kan udfolde sig i overensstemmelse med gymnasiets værdier, som de er beskrevet i dette dokument.
- Endelig skal ledelsen være ansvarlig i forhold til ledelsens egne ambitioner om professionalisme, kvalitet og resultater.
Synlighed
- En synlig ledelse er en ledelse, der vil gøre informationerne tilgængelige, beslutningsgrundlagene transparente og være sig ledelse bekendt.
- En synlig ledelse er til stede ved fælles aktiviteter, til rådighed når det behøves og opmærksom på forventninger.
- En synlig ledelse baserer sin ledelse på ansvar, dialog og tolerance og på, at ledelse, personale og elever efterlever samme værdier.
Nytænkning
- Nytænkning betyder at ledelsen søger bedre løsninger på kendte udfordringer i balance med respekten for velfungerende forhold.
- Nytænkning er også at sigte efter andre organiseringer, der kan give andre udfordringer, men med nye og bedre perspektiver.
- Nytænkning opstår gennem refleksioner over evalueringer, dialog med personale og elever og gennem projekter og erfaringsudveksling.
- Nytænkning giver kun konkrete resultater, når der levnes plads til at udfolde ideerne.
