Studiestart vhf

Første skoledag
Nye vhf-elever har første skoledag fredag d. 8/8 2025. Du skal møde kl. 7.55 og har fri kl. 11.20.
Når du kommer til gymnasiet, bliver du modtaget ved indgangen og fulgt ind i klasselokalet. Du skal være i lokale 1.03, hvor der vil være navneskilte på bordene.
I det første modul skal du være sammen med dine tutorer og teamlærere, Karen Inge og Charlotte. Her vil der være praktisk information. I det andet modul er der faglig undervisning.
Hvis du bliver forhindret i at møde første skoledag, skal du kontakte gymnasiets kontor på tlf. 98 52 08 55.
Huskeliste inden studiestart
Søg tilskud til transport
Når du starter på en ungdomsuddannelse, kan du søge om tilskud til transport. Vær opmærksom på, at der kan være op til 14 dages leveringstid på Ungdomskortet. Læs mere og find de aktuelle køreplaner her:
Søg SU
Du er berettiget til SU (Statens Uddannelsesstøtte) i kvartalet efter, du er fyldt 18 år, og du kan tidligst søge en måned før, du er berettiget.
Se vejledningen under "minSU" her:
For at få adgang til "minSU", skal du have MitID. Tjek også, at du har en Nemkonto, og at din forskudsopgørelse for 2025 er i orden.
Klar til undervisning
Bøger og materialer
Gymnasiet stiller lærebøger til rådighed, og du får også adgang til online-ordbøger i alle fremmedsprog. Du skal dog selv sørge for papir og skriveredskaber. Hvis du mangler papir, kan det købes i gymnasiets bogkælder.
Bærbar computer
I mange fag er den bærbare computer et vigtigt arbejdsredskab, så det er en god idé at have en med i tasken.
Vigtigt: Undgå Chromebook! Vi anbefaler i stedet en Windows-baseret computer, da den fungerer bedst med vores IT-systemer og til eksamen. Den behøver ikke være stor eller dyr – det vigtigste er, at den kan:
- Skrive opgaver
- Søge information på nettet
- Afspille undervisningsrelevante videoer
- Installere relevante undervisningsprogrammer (disse findes altid til Windows, og nogle også til Mac)
Ved studiestart får du adgang til Office 365 med Word, Excel, PowerPoint, OneDrive m.v. Fredag d. 8. august får din klasse besøg af en IT-vejleder, der vil hjælpe dig i gang.
Lommeregner
Vi anbefaler, at du venter med at anskaffe lommeregner eller matematikprogram til computeren, indtil du er startet på gymnasiet. Her vil vi hjælpe dig med vejledning og gode råd samt installation af Geogebra og WordMat, som benyttes i undervisningen.
Studiekort
Studiekort
Ved studiestart får du et studiekort, der viser, at du går på Mariagerfjord Gymnasium. Det skal du blandt andet bruge som legitimation til fester, og det giver også rabat mange forskellige steder.
Studiekortet er digitalt og skal oprettes igennem Studiz, der er en gratis app. Når du starter på gymnasiet, hjælper vi dig med at oprette en studieprofil.

Dit skema
Du kan se dit skema, når du får adgang til Lectio, der er vores interne administrative system. Her kan du blandt andet se dit skema, dine lektier og karakterer. Det er en god idé at tjekke Lectio hver dag. Måske har du fået en vigtig besked fra en lærer. Måske er der ændringer i dit skema på grund af en fællestime eller ekskursion.
Du får adgang til Lectio inden studiestart i august, hvor vi sender et brev i eBoks, når du kan logge ind med MitID.
Vær opmærksom på, at der ikke findes en officiel Lectio-app. I stedet anbefaler vi, at du finder Lectios hjemmeside fra din mobil og gemmer siden med et bogmærke, så du nemt kan finde den frem.
Kalender for nye vhf-elever
8
aug
Første skoledag
Vi tager imod dig ved indgangen og følger dig ind i klasselokalet.
8
aug
It-intro
Gymnasiets it-vejledere vil introducere dig til vores it-system. Medbring din bærbare computer, så du kan få den indstillet til at fungere sammen med skolens netværk.
22
aug
Ryste-sammen-dag & introdag for vhf-klassen
Vi sætter fokus på, at vhf-eleverne lærer hinanden at kende. Der er også mulighed for at deltage i ryste-sammen-aktiviteterne med de andre nye elever.
5
sep
Idrætsdag
Alle elever på gymnasiet dyster mod hinanden i en lang række discipliner. Der er præmier til den bedste klasse - og den bedste udklædning.
9
sep
Forældremøde
Gymnasiet inviterer forældre og nye vhf-elever til en aften, hvor I kan møde hinanden og nogle af klassens lærere. Der vil desuden være information om, hvad der kommer til at ske i løbet af gymnasietiden.
12
sep
Fredagscafé
I løbet af hvert skoleår holder vi fire fredagscaféer med hygge og underholdning. Den første fredagscafé afholdes i samarbejde med eleverne fra HEG Hobro.
19
sep
Klimahandledag
En fælles temadag, der sætter fokus på klima og bæredygtighed gennem faglige oplæg og kreative workshops. For alle elever på Mariagerfjord Gymnasium.
26
sep
Parentesfest
Parentes-fester er navnet på gymnasiets fester. Vi holder fire fester i løbet af hvert skoleår - første gang er fredag d. 26/9.