Musik
Gymnasiet har en studieretning med musik på højt niveau. Studieretningen henvender sig til dig, der har lyst til at fordybe dig i musikken. Du kommer til at udvikle din musikalske bevidsthed og dine evner, og du vil møde forskellige genrer, stilarter og musikkulturer – både som lytter og som musiker.
Studieretningens fag
Musik A
I musik lærer du både klassisk og rytmisk musik – og at udtrykke dig solo og i sammenspil. Du arbejder med musikalsk performans, musikteori og musikhistorie, og du deltager i indstudering og optræden af musikstykker både individuelt og i gruppe.
Læs om musik A på www.ug.dk (nyt vindue).
Engelsk A
Engelsk giver dig stærke mundtlige og skriftlige færdigheder samt indsigt i grammatik, tekstanalyse og kommunikation. Du lærer om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i engelsktalende lande gennem litteratur og medier.
Læs om engelsk A på www.ug.dk (nyt vindue).
”Musikken giver mig total meget glæde og en kæmpe lykkefølelse. Det er et frirum for mig. Selvom vi også analyserer og laver skriftligt arbejde i musik, synes jeg stadig, det er hyggeligt. Der er bare ’good vibes all around’.”
Clara Elisabeth Ejstrup Overgaard (2.mz)
Studieretningen er for dig, der…
Mere musik
Mere musik
Musik+
Musik+ er et samarbejde mellem Mariagerfjord Gymnasium og Mariagerfjord Kulturskole. Tilbuddet giver dig en unik mulighed for at blive bedre til at spille musik, mens du får en studentereksamen.
Musik+ er for alle. Det forudsætter dog, at du vælger studieretningen "Musik A - Engelsk A".
Fag på stx
Udover dine studieretningsfag skal du have valgfag og obligatoriske fag, som er fælles for alle studieretninger. Det drejer sig om:
- Dansk, historie, matematik, samfundsfag og idræt
- Engelsk og et andet fremmedsprog, der kan være tysk, fransk eller spansk
- Biologi, fysik, informatik, kemi og naturgeografi (du skal have tre eller fire af fagene)
- Oldtidskundskab og religion
- Almen sprogforståelse (ap) og naturvidenskabeligt grundforløb (nv)
- Enten musik, billedkunst, drama eller mediefag