Kort om vhf
Støtte i hverdagen
Se med her, hvor Mads fortæller om vhf og hvorfor, det er en virkelig god uddannelse for ham.
Vhf som fagpakke
Vhf-fagpakken indeholder samfundsfag på B-niveau og et fag på C-niveau, fx psykologi C. Derudover skal du have følgende fag:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik C
- Kultur- & samfundsfaggruppen (ks): Kultur- & samfundsfaggruppen består af historie B, religion C og samfundsfag C
- Naturvidenskabelig faggruppe (nf): Den naturvidenskabelige faggruppe består af fagene biologi C, geografi C og kemi C
- Idræt eller billedkunst eller musik på C-niveau
- Et valgfag på B-niveau
Valgfagsundervisningen foregår sammen med gymnasiets øvrige elever.
"I vhf-klassen er der færre elever, og samtidig går lærerne meget op i den enkelte elev. Fx er der forståelse, hvis du har brug for at få forklaret tingene flere gange. Den gensidige respekt og tætte relation mellem lærerne og eleverne skaber tryghed og gør undervisningen mere spændende."
Kat Goos Svaneborg Bahnson, vhf-student 2024
Udvidet fagpakke
Vhf-elever har også mulighed for at vælge den udvidede fagpakke. Den består af et fag på A-niveau og et fag på B-niveau. Den udvidede fagpakke er til dig, der gerne vil læse videre på universitetet. Fagpakken er supplerende og medfører flere undervisningstimer og flere skriftlige afleveringer.
Du kan også vælge at tage den udvidede fagpakke efter studentereksamen, hvor du måske er blevet mere afklaret omkring valg af videregående uddannelse.
Et springbræt for livet
Et springbræt for livet
Historien om vhf
Mariagerfjord Gymnasium har udbudt vhf siden 2012. Dét er en succeshistorie, som vi fejrer med et tidsskrift, hvor du kan læse om den særlige uddannelse. Om eleverne, undervisningen, de flotte resultater og den politiske kamp for at sikre en bæredygtig økonomi. Læs tidsskriftet her (åbner i en ny side).