Fremtidens gymnasium
Mariagerfjord Gymnasium skal renoveres - både ude og inde. Det er et ambitiøst projekt, som elever, ansatte og bestyrelse har været med til at forme og sætte deres præg på.
Følg med her på siden, der løbende bliver opdateret med nyt om renoveringen i takt med, at projektet tager form.
Tegninger fra Arkitektfirmaet Kjaer & Richter.
Vi bygger videre på dét, der virker
Vores bygninger på Amerikavej har dannet rammen om fællesskab og faglighed i 60 år – og selvom de har mange år på bagen, er de bygget i høj kvalitet og med øje for arkitektur, der stadig holder. De fortjener et løft, der matcher det levende studiemiljø på Mariagerfjord Gymnasium.
Med renoveringen skaber vi et moderne gymnasium med plads til både faglig fordybelse, fællesskaber og inspirerende undervisning - i dag og i fremtiden.
Og vi er snart klar til at tage det første skridt:
- Indenfor starter vi med Grønnegården, biblioteket og området omkring vejlederne og administrationen, der får et moderne løft.
- Derudover indretter vi tre demolokaler for at teste fremtidens undervisningsmiljøer.
- Udendørs får gymnasiet en ny aktivitetsplads med multibane og grøn skovhave - klar til fællesskab og bevægelse.
"Med renoveringen sikrer vi, at gymnasiet også fremadrettet har et tidssvarende læringsmiljø og attraktive faciliteter, der matcher de unges ønsker til en moderne uddannelsesinstitution."
Rektor Søren Urup