Studiestart VHF

Vhf NY 040118
Studiestart på Mariagerfjord Gymnasium

Første skoledag

Nye vhf-elever har første skoledag fredag d. 7/8. Du skal møde kl. 7.55 og har fri kl. 11.20.

Når du kommer til gymnasiet, bliver du modtaget ved indgangen og fulgt ind i klasselokalet. Du skal være i lokale A10, hvor der vil være navneskilte på bordene. 

I det første modul skal du være sammen med dine tutorer og teamlærere, Karen Inge og Charlotte. Her vil der være praktisk information. I det andet modul er der faglig undervisning.

Hvis du bliver forhindret i at møde første skoledag, skal du kontakte gymnasiets kontor på tlf. 98 52 08 55.

Huskeliste inden studiestart

Søg tilskud til transport

 

Når du starter på en ungdomsuddannelse, kan du søge om tilskud til transport. Vær opmærksom på, at der kan være op til 14 dages leveringstid på Ungdomskortet. Læs mere og find de aktuelle køreplaner her:

UNGDOMSKORT.DK

NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB

MIDTTRAFIK

GUIDE TIL UNGDOMSKORT

Søg SU

 

Du er berettiget til SU i kvartalet efter, du er fyldt 18 år, og du kan som udgangspunkt tidligst søge en måned før, du er berettiget.

Følg vejledningen under "minSU" her:

WWW.SU.DK

For at få adgang til "minSU", skal du have MitID. Tjek også, at du har en Nemkonto, og at din forskudsopgørelse for 2026 er korrekt.

Læs mere om, hvad du skal have styr på, inden du søger SU her: 

SU FOR FØRSTE GANG?

Klar til undervisning

 

Bøger og materialer

Gymnasiet stiller lærebøger til rådighed, og du får også adgang til online-ordbøger i alle fremmedsprog. Du får udleveret hæfter til at skrive i, men skal selv sørge for skriveredskaber.

Bærbar computer

I mange fag er den bærbare computer et vigtigt arbejdsredskab, så det er en god idé at have en med i tasken.

Vi anbefaler en Windows-baseret computer, da den fungerer bedst med vores IT-systemer og til eksamen. Undgå gerne Chromebook! Computeren behøver ikke være stor eller dyr – det vigtigste er, at den kan:

  • Skrive opgaver
  • Søge information på nettet
  • Afspille undervisningsrelevante videoer
  • Installere relevante undervisningsprogrammer (disse findes altid til Windows, og nogle også til Mac)

Ved studiestart får du adgang til Office 365 med Word, Excel, PowerPoint, OneDrive m.v. I uge 33 og 34 får din klasse besøg af en IT-vejleder, der vil hjælpe dig i gang.

Lommeregner

Vi anbefaler, at du venter med at anskaffe lommeregner eller matematikprogram til computeren, indtil du er startet på gymnasiet. Her vil vi hjælpe dig med vejledning og gode råd samt installation af Geogebra og WordMat, som benyttes i undervisningen.

Studiekort

 

Studiekort

Som elev på gymnasiet får du et digitalt studiekort, der findes som en gratis app ved navn ”Studiz”. Inden studiestart skal du installere app’en på din mobil og oprette en studieprofil med login.

Du skal allerede bruge dit studiekort, når du får udleveret bøger. Derudover skal du bruge studiekortet som legitimation til fester, og det giver også rabat mange forskellige steder.

Hvis du har problemer med at oprette dit studiekort, kan vi hjælpe dig, når du starter på gymnasiet.

Undervisning på Mariagerfjord Gymnasium

Dit skema

Du kan se dit skema, når du får adgang til Lectio, der er vores interne administrative system. Her kan du blandt andet se dit skema, dine lektier og karakterer. Det er en god idé at tjekke Lectio hver dag. Måske har du fået en vigtig besked fra en lærer, eller måske er der ændringer i dit skema.

Du får adgang til Lectio inden studiestart i august, hvor vi sender et brev i eBoks, når du kan logge ind med Unilogin.

LECTIO

Vær opmærksom på, at der ikke findes en officiel Lectio-app. I stedet anbefaler vi, at du finder Lectios hjemmeside fra din mobil og gemmer siden med et bogmærke, så du nemt kan finde den frem.

Kalender for nye vhf-elever

7

aug

Første skoledag

Vi tager imod dig ved indgangen og følger dig ind i klasselokalet.

7

aug

It-intro

Gymnasiets it-vejledere vil introducere dig til vores it-system. Medbring din bærbare computer, så du kan få den indstillet til at fungere sammen med skolens netværk.

14

aug

Introdag for vhf-klassen

En dag, hvor vi sætter fokus på, at I lærer hinanden at kende i vhf-klassen.

21

aug

Ryste-sammen-dag

Alle nye elever bliver rystet sammen med en række sjove aktiviteter, som tutorerne har planlagt.

4

sep

Idrætsdag

Alle elever på gymnasiet dyster mod hinanden i en lang række discipliner. Der er præmier til den bedste klasse - og den bedste udklædning.

9

sep

Forældremøde

Onsdag d. 9. september kl. 17-18.30 inviterer vi forældre og nye vhf-elever til en aften, hvor I kan møde hinanden og nogle af klassens lærere. Der vil desuden være information om, hvad der kommer til at ske i løbet af gymnasietiden.

11

sep

Fredagscafé

I løbet af hvert skoleår holder vi fire fredagscaféer med hygge og underholdning.

25

sep

Parentesfest

Parentes-fester er navnet på gymnasiets fester. Vi holder fire fester i løbet af hvert skoleår - første gang er fredag d. 25/9.