Hvad kan du blive?
Rikke Dam Stenneke
STX-student 2020
Hvad laver du i dag?
Jeg er lærerstuderende.
Hvad lærte du i gymnasiet, som du bruger i dag?
Jeg lærte, at man ofte har de mest givende samtaler med mennesker, som man ikke oprindeligt er helt enige med. Ens egen holdning ændres ikke nødvendigvis, men det er altid lærerigt og vigtigt at få flere synspunkter i samme sag.
Var der et tidspunkt i gymnasiet, der ændrede din måde at tænke på eller inspirerede dig til din vej videre?
Da jeg skulle vælge et emne til SRP, troede jeg, det ville være bedst med et emne, som ingen andre havde benyttet før. Det lærte mig, at man kan skille sig ud på flere måder, fx ved at sætte et personligt præg på en opgave, uden man skal knække nakken for at lære sig selv et helt nyt fagområde.
Hvad vil du sige til en, der overvejer at starte på Mariagerfjord Gymnasium?
Hvis du sørger for at vælge den retning, som du synes, lyder mest spændende, i stedet for den, hvor du kender flest, så kommer du til at møde en masse nye bekendtskaber med samme interesser som dig - og du vil stadig have de gamle venner lige nede ad gangen.