Her ser du verden
 
 

Hvordan er det at være på udveksling? Se med her:


På Mariagerfjord Gymnasium vil vi gerne vise dig verden - både den nære og globale.

I den daglige undervisning vil du møde gæstelærere og spændende foredragsholdere. Blandt andet har vi haft besøg af youtuberen Johnni Gade, erhvervsmanden Lars Seier og Nader Ashkani, der står bag foreningen Ny identitet. Andre dage byder på ekskursioner, hvor teorien fra bøgerne møder virkeligheden. Nogle elever har fx målt nitratindhold i Fyrkat Engsø, mens andre har besøgt Vikingecenter Fyrkat i forbindelse med en dansk-historieopgave.

Alle elever kommer på en udvekslingsrejse eller studierejse i løbet af gymnasietiden. Desuden samarbejder Mariagerfjord Gymnasium med en lang række skoler i blandt andet Tyskland, Spanien, Italien, Frankrig, Brasilien og North Carolina. Derfor har vi også mulighed for at arrangere individuelle udvekslingsophold i Europa, USA eller Brasilien for elever over 18 år, der har mod på at rejse ud i verden på egen hånd eller sammen med et par klassekammerater.