Introaftenen er aflyst pga. vejret!

Fokus på Ukraine

 
torsdag D. 28. april 2022, kl. 11.02
Hvad er det egentlig, der lige nu foregår i Ukraine? Dét var emnet onsdag, hvor gymnasiet havde en fælles temadag om krigen i Ukraine og den sikkerhedspolitiske situation.

Den aktuelle situation blev gennemgået af Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank, Atlantsammenslutningen. Han fortalte om den internationale uro, og om de konsekvenser det kan få – også for gymnasieeleverne.

Foredraget gav plads til at lufte bekymringer, og generalsekretæren gav sig tid til at svare. For hvad nu hvis konflikten eskalerer? Og er der risiko for en atomkrig? ”Det er en ny situation, vi befinder os i, og det er ok at føle sig pokkers usikker”, understregede han.

For mange klasser bød dagen også på et rollespil, hvor eleverne blev inddelt i lande med forskellige værdier, interesser og økonomiske forudsætninger. Eleverne repræsenterede enten USA, Danmark, Tyskland eller Polen, og spørgsmålet var nu, hvordan landene ville reagere på den eskalerende konflikt i Ukraine. Kunne de opnå enighed, og hvilke konsekvenser ville deres beslutninger få for økonomien – og ikke mindst for verdensfreden?

Temadagen var arrangeret af Søren Jørgensen, Elsebeth Ahlmann og Brian Rettig.

Temadag UkraineTemadag UkraineTemadag UkraineTemadag UkraineTemadag Ukraine