Introaftenen er aflyst pga. vejret!

Den store klassedyst

 
onsdag D. 14. september 2022, kl. 10.25
Årets idrætsdag bød på en masse udfordrende discipliner, kreative udklædninger og højt humør. Da alle point var talt sammen, blev 3.rs udråbt som vinder – for andet år i træk.

Idrætsdagen startede med morgenmad, hygge og udklædning i klasserne. Bagefter samledes alle de udklædte elever – bankrøvere, roligans, pirater, brandmænd, landmænd og forskere – til en fælles og farverig opvarmning i Grønnegården.

Som et nyt initiativ var dagens første udfordring en rundboldturnering for alle klasser. Herefter startede en lang række discipliner rundt omkring gymnasiet, som gymnasiets idrætslærere havde planlagt. Eleverne skulle blandt andet dyste mod hinanden i basketball, hockey, biathlon, svømning, badminton, orienteringsløb og crossfit. Desuden var der mulighed for at score ekstra point ved at gå runder omkring skolen.

Idrætsdagen sluttede med en tovtrækningskonkurrence i Hobro Idrætscenter, hvor alle klasser stillede med et hold. Til sidst blev alle point talt sammen, og dagens vindere blev kåret.

STORT tillykke til:

- Vinder af idrætsdagen: 3.rs – for andet år i træk!!

- Vinder af udklædningskonkurrencen: 3.yz udklædt som forskere.

- Vinder af tovtrækningskonkurrencen: 2.p, der både vandt over de andre klasser OG lærerne.

Se flere billeder fra idrætsdagen i fotogalleriet her.

Idrætsdag 20223.rs kæmpede sig til flest point og vandt dermed idrætsdagen 2022.