Introaftenen er aflyst pga. vejret!

Tillykke til årets studenter!

 
mandag D. 27. juni 2022, kl. 14.47
Fredag eftermiddag inviterede gymnasiet til dimission, hvor årets cirka 170 studenter fik overrakt deres eksamensbevis. Der var både røde og blå studenterhuer - og der var store smil og trætte øjne efter en festlig uge.

Se flere billeder fra dimissionen i fotogalleriet.

Årets studenter har haft en usædvanlig gymnasietid. Ja, faktisk har de oplevet to af de mest dramatiske og samfundsomvæltende begivenheder siden 2. verdenskrig: Covid-19 og krigen i Ukraine, lød det fra rektor Søren Urup i hans dimissionstale:

- Man siger, at ”vi skal lære af historien”, og hvad er det så, I og vi skal lære af Covid-19 og krigen i Ukraine? I skal lære, at den verden, vi kender i dag, ikke nødvendigvis er den samme i morgen, at livet er en foranderlig størrelse, hvor ting ændres og ikke varer evigt. I skal huske, at i jagten på jeres drømme og mål skal I også leve i nuet, sætte pris på nuet og være der for hinanden. Man behøver ikke altid at være på vej videre til noget andet eller bedre.

Efter rektors tale blev der overrakt eksamensbeviser, og så var det tid til studenternes tale af Kaya Bach Larsen (3.z) og Jeppe Gass Christiansen (3.mx). Her kom de også ind på deres gymnasietid, der har sat et stort aftryk i dem:

- Fra nu af og resten af vores liv vil vi være studenter fra Mariagerfjord Gymnasium. Det har været med til at gøre os til de smukke mennesker, vi er den dag i dag, men det kommer også til at være med til at forme, hvem vi bliver. Vores studenterhuer er et tegn på vores tid og slid på skolen, vores engagement, vores udvikling og det fællesskab, vi alle har været en del af, sagde Jeppe fra talerstolen.

Ved dimissionen blev der uddelt legater til følgende studenter, der har gjort sig særligt bemærket:

  • Kaya Bach Larsen (3.z): ”Præmiefonden” fra Præmiefonden, Spar Nord Bank A/S
  • Mille Bundgaard Leth-Sørensen (3.s): ”Præmiefonden” fra Præmiefonden, Spar Nord Bank A/S
  • Lea Lübeck (3.mx): ”Præmiefonden” fra Præmiefonden, Spar Nord Bank A/S
  • Ida Duval Pedersen (3.mx): ”Præmiefonden” fra Præmiefonden, Spar Nord Bank A/S
  • Christine Olivia Kjær Frederiksen (3.d): ”Spar Nord Bank - legat” fra Spar Nord Bank A/S
  • Nicolai Hammer Nyholm Jensen (3.d): ”Spar Nord Bank - legat” fra Spar Nord Bank A/S
  • Ninna Sundgård Jensen (3.mx): ”MGV - legat” fra Mariagerfjord Gymnasiums Venner
  • Rasmus Møller Kristensen (3.e): ”MGV - legat” fra Mariagerfjord Gymnasiums Venner
  • Ida Daugaard Momme (3.mx): ”MGV - legat” fra Mariagerfjord Gymnasiums Venner
  • Kaya Bach Larsen (3.z): ”Elevrådsformand” fra Sparekassen Danmark
  • Johanne Tandrup Bjarup Sørensen (3.s): ”Bedste gennemsnit stx” fra Sparekassen Danmark
  • Marie Tranholm-Bjerg (3.mx): ”Bedste gennemsnit stx” fra Mariagerfjord Gymnasiums Venner
  • Saly Mustafa (2.q): ”Bedste gennemsnit hf og vhf” fra Sparekassen Danmark
  • Oscar Castel (3.vhf): “Bedste gennemsnit hf og vhf” fra Mariagerfjord Gymnasiums Venner

Dimissionen blev afsluttet med ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, og herefter fortsatte festlighederne med en afskedsreception på gymnasiet. Her fik studenterne selskab af 40-års og 50-års jubilarer – nogle endda med deres gamle studenterhuer på i dagens anledning.

Stort tillykke til årets studenter! 

Studenter2022
2.p og 2.q

Studenter 2022
3. vhf

Studenter 2022
3.abc, 3.e og 3.mx

Studenter2022
3.d, 3.s og 3.z