Introaftenen er aflyst pga. vejret!

Farvel til miniforskerne

 
torsdag D. 09. december 2021, kl. 13.35
Videnskabsklubben har været en succes på gymnasiet. Onsdag eftermiddag var sidste gang, og dét blev markeret med sodavand og rektors hjemmebagte kage til alle miniforskerne.

Børnene har gået til videnskab i deres fritid på Mariagerfjord Gymnasium igennem de seneste syv uger. Her er de blevet klogere på primater, og de har bl.a. undersøgt kranier og tænder for at bestemme art, køn og alder. Det har været sjovt, spændende og lærerigt, fortæller de nysgerrige 4. klasseselever, som gerne kommer igen til næste år.

Det er de to gymnasieelever, Kamila Skrzynska og Ada Villadsen fra 2.yz, der har stået for undervisningen og aktiviteterne i Videnskabsklubben. Spørger man børnene, fortjener de stor ros, for ifølge dem har de både været ”søde, sjove og rigtig kloge”.

Læs mere om Videnskabsklubben på www.videnskabsklubben.dk.

TV2 Nord var med den første dag, Videnskabsklubben tog imod børnene på Mariagerfjord Gymnasium. I indslaget kan du blandt andet høre Ada fortælle, hvorfor hun gerne vil bruge sin fritid på at undervise børnene i videnskab. Du kan se det på www.tv2nord.dk.

Videnskabsklubben21