Den gode fortælling

 
mandag D. 20. september 2021, kl. 08.26
Fredag eftermiddag forsvandt alle hjem for at holde weekend – eller næsten alle. Dansklærerne blev tilbage for at møde den danske prisbelønnede forfatter, Thomas Rydahl, og få inspiration til undervisningen.

Brian Saugberg, underviser i dansk og historie, fortæller her om besøget:

"Thomas Rydahl var hyret til at holde oplæg for skolens dansklærere om ’den gode fortælling’. Det blev en interessant rundbordssamtale om, hvordan vi mennesker tiltrækkes af den gode fortælling i al sin enkelthed og kompleksitet. Han fortalte om sine kvaler og kriser, der i sidste ende førte til, at han blev forfatter. Rydahl delte også ud af mange røverhistorier fra det litterære miljø i Danmark – ikke alle lige kønne. Han var eksempelvis mildest talt ikke begejstret for den danske forfatterskole og dens ensretning. 

Derudover blev det vendt, hvordan dansklærere kan vække elevernes begejstring for litteratur. Det pudsige er, at mange moderne film, tv-serier og computer faktisk er inspireret af gamle litterære klassikere med de store fortællinger. Som Rydahl spøgefuldt sagde: Måske sku’ vi forbyde bøger og stænge bibliotekerne og dermed gøre det forbudte lokkende.

Til trods for det ugudelige tidspunkt med kursus en sen fredag eftermiddag fløj tiden af sted, og det blev både en inspirerende afrunding på arbejdsugen og en behagelig indgang til weekenden.

Thomas Rydahl Thomas Rydahl
Thomas Rydahl Thomas Rydahl
Thomas Rydahl