Introaftenen er aflyst pga. vejret!

Tænk vildt!

 
torsdag D. 25. november 2021, kl. 16.22
Mariagerfjord Gymnasium har i dag haft besøg af Rane Willerslev, der havde et klart budskab til alle gymnasieeleverne og lærerne: Tænk kreativt og vær ikke bange for at fejle!

Udover at være professor, forfatter og direktør for Nationalmuseet er Rane Willerslev også fortaler for at ”tænke vildt”. Dét var emnet for fællestimen, hvor han opfodrede til at droppe jagten efter det korrekte og i stedet turde tænke stort og udfordre vanerne. Rane Willerslev fortalte også om sine egne erfaringer med kreativ tænkning – både som museumsdirektør og fra en rejse i Sibirien, hvor han måtte flygte fra den russiske mafia.

Bagefter var mange, der havde spørgsmål til dét, de havde hørt. Hvordan turde han at rejse helt til Sibirien? Hvordan kunne han holde hovedet koldt, da han var ved at dø af sult? Og hvad syntes han egentlig selv om at gå i gymnasiet? Snakken med eleverne fortsatte længe efter, at mikrofonen var slukket.

Rane Willerslev går på scenen igen i aften, hvor han fortæller mere om rejsen til Sibirien, der var tæt på et gå helt galt. Foredraget ”På flugt i Sibirien” er arrangeret i samarbejde mellem Mariagerfjord Gymnasium og LOF. Du kan læse mere om foredraget her.

Se flere billeder herunder.

Rane WillerslevRane WillerslevRane WillerslevRane Willerslev