Introaftenen er aflyst pga. vejret!

Grønt juleklip

 
tirsdag D. 23. november 2021, kl. 17.11
Tirsdag eftermiddag hyggede alle klasser med juleklip, julemusik og julesmåkager. Julestemningen spredte sig, og nu er gymnasiet klædt på til december med en masse flot klimavenlig julepynt.

Overalt på gymnasiet blev der skruet op for julemusikken, tændt for virtuelle pejse og spist pebernødder & brunkager. Hver klasse skulle udsmykke et lokale med bæredygtig julepynt lavet af aviser, reklamer og andet genbrugsmateriale. Kreativiteten var stor, og der blev klippet, klistret og lavet flettede julehjerter, juletræ, stjerner og meterlange guirlander.

Men hvem har lavet den længste guirlande? Hvem har pyntet deres lokale flottest? Og hvem har fået rektor i julehumør? Det bliver afsløret til Plenum (gymnasiets fællessamling) onsdag d. 1/12, hvor der er præmier til vinderne.

Herunder kan du se flere billeder fra årets bæredygtige juleklip.

Juleklip21Juleklip21Juleklip21Juleklip21Juleklip21Juleklip21Juleklip21Juleklip21Juleklip21Juleklip21