Valg på vej

 
onsdag D. 16. september 2020, kl. 20.21
Du skal vælge med hjerte og hjerne! Sådan lød opfordringen onsdag aften, hvor gymnasiet holdt informationsaften for nye stx-elever, der snart skal vælge studieretning og 2. fremmedsprog.

Senest mandag d. 5/10 kl. 12.00 skal eleverne i 1.stx vælge deres 2. fremmedsprog og den studieretning, de gerne vil følge resten af gymnasietiden. For nogen er valget måske meget let – for andre er det sværere, og tvivlen kan være stor. Derfor inviterede Mariagerfjord Gymnasium til informationsaften onsdag d. 16/9, hvor eleverne og deres forældre kunne høre om de otte studieretninger, stille spørgsmål og – måske – blive afklaret inden det endelige valg.

Har du spørgsmål, som du ikke fik besvaret til informationsaftenen, er du velkommen til at kontakte en af gymnasiets elevvejledere. Du kan træffe Tina, Kristian eller Karen Inge hver dag kl. 7.55-13.25 på gymnasiet eller tlf. 98 52 08 55.

Studieretningerne er fordelt inden for fire hovedområder: Sprog, musik, naturvidenskab og samfundsfag. Herunder kan du læse mere om mulighederne.

Sprog

For dig, der ønsker at opnå indsigt i sprog, litteratur og samfundsforhold i andre kulturer:

Engelsk A - Fransk A - Latin C
Engelsk A - Spansk A - Latin C
Engelsk A - Tysk A - Samfundsfag B

Læs mere om de sproglige studieretninger i brochuren her:
Sprog 2020

Musik

For dig, som vil have teoretisk viden og praktiske færdigheder inden for musik på et højt niveau:

Musik A - Engelsk A

Læs mere om studieretningen i brochuren her:
Musik 2020

Naturvidenskab

For dig, der ønsker at fortsætte med en uddannelse inden for naturvidenskab, sundhedsområdet eller ernæring & fødevarer:

Matematik A - Fysik B - Kemi B
Biologi A - Kemi B

Læs mere om de naturvidenskabelige studieretninger i brochuren her:
Naturvidenskab 2020

Samfundsfag

For dig, der vil have indsigt i kultur- og samfundsforhold både i Danmark og resten af verden.

Samfundsfag A - Matematik A
Samfundsfag A - Engelsk A

Læs mere om studieretningerne i brochuren her:
Samfundsfag 2020

Infoaften 2020Infoaften 2020Infoaften 2020Infoaften 2020