Girls Day in Science

 
mandag D. 05. oktober 2020, kl. 10.40
Hvordan finder man mikroplastik? Det var ét af emnerne, da Ida, Ingebeth, Ida og Izabella (2.x) deltog i 'Girls Day in Science'. Aalborg universitet stod bag arrangementet, der blev holdt online i år.

Onsdag d. 30/10 inviterede Aalborg Universitet indenfor til en dag med workshops om vidt forskellige emner: Hvordan finder man mikroplastik? Hvorfor bruge orme i biomedicinsk forskning? Hvordan kan vi løse klimaforandringerne? Hvad er en god bygning? Hvordan kan computerkode forandre verden? Og meget mere. Fælles for de mange workshops var, at de repræsenterede Aalborg Universitets STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering & Mathematics).

I løbet af formiddagen kunne Ida, Ingebeth, Ida og Izabella møde kvindelige universitetsstuderende og ph.d.-studerende inden for naturvidenskab, teknologi og ingeniørvidenskab. De fik også et indblik i, hvordan der er at studere på Aalborg Universitet og i de utallige STEM-uddannelser.

Bag om 'Girls Day in Science'

'Girls Day in Science' er en årlig tilbagevendende begivenhed, der arrangeres af Aalborg Universitet i samarbejde med Tektanken. Formålet er at inspirere flere kvindelige studerende til at vælge en uddannelse og karriere inden for naturvidenskab, teknologi og it. Arbejdsmarkedet efterspørger kompetencer og arbejdskraft inden for området, og der er brug for, at flere kvinder melder sig på banen. Om Ida, Ingebeth, Ida og Izabella vælger den vej, må tiden vise.