Om 100 år

 
tirsdag D. 02. juni 2020, kl. 11.33
Hvad skal fremtiden vide om corona-krisen? Sådan lød spørgsmålet til 1.mx, der blev bedt om at beskrive deres hverdag midt i den historiske begivenhed. Marie og Ida M. valgte at tage billeder og skrive et digt.

For nylig fik 1.mx en anderledes opgave af deres historielærer Flemming Stubkjær Hüttel. Inspireret af Fredericia Museum skulle klassen fremstille kilder om corona-krisen, så eftertiden kan få et indblik i tiden. Og eleverne har været kreative i deres besvarelser: Mange har afleveret billeder af den virtuelle skoledag i Teams, nogle har lært at strikke, andre har lært at spille på et nyt instrument, og mange har taget billeder af afmærkninger i diverse supermarkeder samt billeder af pressemøder med statsminister Mette Frederiksen.

Marie og Ida har skrevet et digt og taget billeder, der indfanger den historiske periode. Efterfølgende har de sendt deres kilder til et museum i Aalborg, der har sendt en stor tak tilbage. Materialet kommer nu til at indgå i enten Nordjyllands Historiske Museums samling eller som arkivalsk materiale i Hobro Arkiv. Du behøver dog ikke vente 100 år med at se deres kilder – herunder kan du læse digtet og se billederne:

Sådan må det være, for sådan blev det sagt

Af Marie Tranholm-Bjerg & Ida Daugaard Momme

Selvom verden står stille, blæser vindene stadig
Sætter gang i bevægelser
Der bevæger tanker og sind
Selvom øjnene er åbne, kan man stadig være blind
Et mundbind for mund
Og et til dine øjne
For hvis man først er blind
Er man det også
For de betryggende løgne
Langvarig uvished
En vej man ikke kender
Som man heller ikke ved hvor ender
Måske i
Et stille kaos
Et øde land
Den sekstende istid
Alting frosset fast
Tiden står stille
Demokratiske værdier
Træder ud af kraft
I denne undtagelsestilstand
Magt til Mette
Afmagt blandt os andre
Vi er brikker i et puslespil
Panik og egoisme
Ingen grund til sorg og hysteri
Så længe man ikke er spanier
Kineser
Eller turist
Trist.
Den højeste smitterisiko
Blandt de syge sind
Som en altødelæggende storm
Med en upåvirket havoverflade
En skamferet havbund under det stille vand
Dybe huller graves
Drømme begraves
Og en massegrav fyldes
Af mangel på solidaritet
Vis samfundssind
Luk ingen ind
Alle mand må skubbe
Fra deres sted
En håbløs foranstaltning
Der forplanter sig i kernen
Som en snerles rod
Gror om min hud
Spreder en sitren
Der først forløses
Når snerlen
Igen visner
Isner.
Stress i en stille tid
Føles som en storm i et glas vand
Jeg tager det for givet
Alle de ting i livet
En ramme at tilpasse sig
Hvem er jeg?
Uden jord at plante fødderne på
Vi genfinder perspektivet
Sammen, hver for sig
Et mantra der mumles i alle hjørner
Som et fadervor i pagt
Tillægger vi magt
Til det, der ødelægger
Forpester det halvt fulde glas
Pesticider virus bakterier
Forurener vores arterier
Forurener vores miljø
Altid frejdig
Frej dig
Nej.
Forhastede blikke, der hurtig slås mod jorden igen
For at undgå smitte
For vi er sammen hver for sig
Begræns kontakten
Ingen kram, ingen kys
Sådan bliver det sagt, sådan må det være
Solidaritet og samfundssind
Høje bølger slår mod kysten ind
Vælter fundamentet, opbygget på kontakt
Kærlighed og kys leveres ikke over fragt
Men sådan må det være, for sådan blev det sagt
Vi vasker vores hænder
Tømmer plejehjemmene
Tager en ny maske på
Opspind og samfundssind
Trælles fælles stemme
Hør vores klagesang
Tomgang
Tom klang
Tom

Marie og Ida forklarer, at deres digt tager udgangspunkt i de tanker og følelser, de har oplevet gennem corona-krisen.

”Historiske kilder kan altid beskæftige sig med politiske begivenheder og den økonomiske krise, men vi synes, at essensen af corona-krisen er den stilstand, der har været central i de fleste menneskers liv. Den stilstand har følelser som håbløshed, afmagt og en følelse af ligegyldighed til følge. Netop fordi vi aldrig har oplevet en lignende situation, er denne krise en historisk begivenhed, og historikere skal for fremtiden huske den uforlignelige mentale tilstand, der har været i befolkningen, på trods af, at danskerne aldrig har været fysisk raskere.”

Corona"Billedet er et klassisk eksempel på, hvordan man, på trods af påbud om afstand, kan samles med sine venner. Under krisen har vi alle måttet finde alternativer til det sociale samvær, vi er vant til. Det er en god kilde, netop fordi denne er en situation, mange vil kunne genkende fra tiden under corona-krisen."

Corona"Billedet fortæller, hvordan internettet udnyttes under corona-krisen, og hvordan alting foregår virtuelt, lige fra undervisning til socialt samvær. Billedet er en god kilde, da den viser vores afhængighed af teknologi gennem corona-krisen."

Corona"På billedet ses et søskendepar, der er ude at gå i skoven. Naturen er noget, mange under corona-krisen har fundet ro og glæde i. Når man ikke må begå sig i de sammenhænge, man normalt befinder sig i, har mange fundet afveksling ved at begive sig ud i naturen. Mange har måske også i højere grad været sammen med familien, hvilket dette billede også viser. Kilden er god, da den viser flere aspekter af corona-krisen: Samværet med familien og kontakten med naturen."