
Unge Forskere Senior er konkurrencen for dig, der har lavet eller vil lave et fedt projekt i SRP, teknikprojekt eller lignende projekter inden for det naturfaglige område. Projektet er lavet eller skal alligevel laves - så hvorfor ikke forsøge at vinde præmier med det? Er du i tvivl, om dit projekt kan bruges, kan du snakke med din vejleder eller science-koordinator Kaj Nissen.
Du skal tilmelde og indsende sit projekt senest onsdag d. 1. marts via hjemmesiden her. Derefter udvælger en jury de bedste projekter til at deltage i én af de fem regionale semifinaler. Her bliver de 100 bedste projekter udvalgt til at dyste i finalen, der afholdes i april under Science i Forum. Læs mere om Unge Forskere-konkurrencen her.
Forrige skoleår deltog Mia og Regitze (fra dengang 3.x) i Unge Forskere og endte i finalen i København. Mia kvalificerede sig med sin SRP-opgave om Enzymkinetik, mens Regitze skrev SRP om Statistisk analyse af vælgeradfærd. Du kan læse om deres store oplevelse her.