Introaftenen er aflyst pga. vejret!
 
Besøg os
 
 

Book et besøg

Har du lyst til at opleve Mariagerfjord Gymnasium? Book et besøg her.

Orienteringsmøder

Besøg Mariagerfjord Gymnasium, når vi inviterer til orienteringsmøde i januar 2023. Her kan du få en rundvisning, stille spørgsmål og møde elever, lærere og vejledere. Læs om orienteringsmødet her.

Særligt for vhf

Er du nysgerrig på vhf, kan du få en smagsprøve på uddannelsen. Tilmeld dig brobygning og bliv præsenteret for uddannelsen, mød lærerne og oplev studiemiljøet. Kontakt din UU-vejleder for datoer og tilmelding.

Introkursus

I 8. klasse kan du komme på et introkursus på Mariagerfjord Gymnasium, hvor du får en smagsprøve på gymnasielivet. Du skal være på gymnasiet i to dage og bliver præsenteret for hf og stx og de fag, der kendetegner uddannelserne. Undervejs vil du møde forskellige lærere, elever og en elevvejleder, der vil fortælle om de gymnasiale uddannelser, og hvorfor hf eller stx måske er noget for dig.

Kontakt din UU-vejleder eller Mariagerfjord Gymnasium for nærmere information om introkurset.

Brobygning

I 10. klasse kan du deltage i et to-tre dages brobygningsforløb, hvor du oplever at være gymnasieelev på en skole med over 540 jævnaldrende. Afhængigt af, om du vælger hf eller stx, sammensætter vi et skema til dig, så du bliver introduceret til nogle af de fag, der kendetegner uddannelsen.

Undervejs vil du møde forskellige lærere, elever og en elevvejleder, der vil fortælle om vores gymnasiale uddannelser. Hvilke studieretninger eller fagpakker kan du vælge? Hvad kræves der? Og hvad kan du bruge uddannelserne til? I løbet af brobygningsdagene får du svar, og forhåbentlig bliver du klædt på til at vælge en ungdomsuddannelse.

Kontakt din UU-vejleder eller Mariagerfjord Gymnasium for nærmere information om brobygningen.

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 98 52 08 55 eller mail mf@mf-gym.dk.