Valg på vej

 
onsdag D. 19. september 2018, kl. 09.24
Tirsdag aften inviterede gymnasiet til informationsaften. Her kunne eleverne i 1.stx og deres forældre høre om de forskellige studieretninger og - forhåbentlig - blive afklaret inden det endelige valg.

Snart skal eleverne i 1.stx vælge den studieretning, de vil følge resten af deres gymnasietid. Men hvad kan de overhovedet vælge imellem? Hvad indebærer deres valg? Og skal de vælge med hjertet eller hjernen? Spørgsmålene kan være mange og tvivlen stor, og derfor havde Mariagerfjord Gymnasium inviteret til informationsaften tirsdag d. 18/9.

Arrangementet startede med en fælles velkomst, hvor vicerektor Søren Munthe gennemgik de 12 mulige studieretninger. Mikrofonen blev herefter givet videre til Louise Thomsen fra Studievalg Nordjylland, og hun fortalte om sammenhængen mellem valget af studieretning og en videregående uddannelse.

Derefter kunne elever og forældre gå ud i Grønnegården og høre nærmere om de forskellige studieretninger og stille spørgsmål til lærere og elevvejledere. Sidder du med spørgsmål, du ikke fik besvaret til informationsaftenen, er du velkommen til at kontakte en af skolens elevvejledere.

Senest mandag d. 8/10 skal alle elever genvælge deres 2. fremmedsprog og vælge den studieretning, de helst vil gå på. Studieretningerne er fordelt inden for fire hovedområder: Naturvidenskab, sprog, musik og samfundsfag, der er beskrevet herunder.

De 12 studieretninger


Naturvidenskab > For dig, der ønsker at fortsætte med en uddannelse inden for naturvidenskab, sundhedsområdet eller ernæring & fødevarer.

  • Matematik A - Fysik B - Kemi B
  • Matematik A - Bioteknologi A - Fysik B
  • Biologi A - Kemi B

Læs om de naturvidenskabelige studieretninger i brochuren her:
Naturvidenskab 2018

Sprog > For dig, der ønsker at opnå indsigt i sprog, litteratur og samfundsforhold i andre kulturer.

  • Engelsk A - Fransk A - Samfundsfag B
  • Engelsk A - Fransk A - Latin C
  • Engelsk A - Spansk A - Latin C
  • Engelsk A - Spansk A - Fransk B
  • Engelsk A - Tysk A - Samfundsfag B

Læs om de sproglige studieretninger i brochuren her:
Sprog 2018

Musik > For dig, som vil have teoretisk viden og praktiske færdigheder inden for musik på et højt niveau.

  • Musik A - Engelsk A
  • Musik A - Matematik A

Læs om de to studieretninger i brochuren her:
Musik 2018

Samfundsfag > For dig, der vil have indsigt i kultur- og samfundsforhold både i Danmark og resten af verden.

  • Samfundsfag A - Matematik A
  • Samfundsfag A - Engelsk A

Læs om de to studieretninger i brochuren her:
Samfundsfag 2018