Tæt på krigen

 
mandag D. 02. oktober 2017, kl. 10.42
Henrik Esbensen er dansk krigsveteran fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Fredag besøgte han gymnasiet for at fortælle om hverdagen som udsendt soldat - og om hvordan krigen forandrede hans liv.
Af Mette Brandt-Petersen

Første gang Henrik var udsendt, var han kun omkring de 20 år og havde aldrig været længere væk end Bornholm og Sverige. Han var slet ikke forberedt på den virkelighed, han mødte på Balkan. Eller på de oplevelser, der blev printet ind for livet, som fx da de fandt en ældre kvinde hængt op i to kødkroge i en bygning og ikke kunne redde hendes liv. Eller dengang hvor de blev vist rundt i et område med miner, og en ung kvinde pludselig trådte forkert. Som udsendt soldat blandede de voldsomme oplevelser sig med en følelse af magtesløshed. 

- Som fredsbevarende soldat måtte man mere eller mindre ingenting. En dag blev vi ramt af et morterangreb, og der skulle vi spørge om tilladelse til at skyde tilbage, men fik ordre om, at vi i stedet skulle gå i dækning i bunkerne, fortalte Henrik til 3.y, der lyttede intenst til den barske beretning.

Svært at komme hjem

Henrik var udsendt tre gange i Kroatien (1993 og 1995) og Kosovo (2001). Allerede efter den første udsending fornemmede han, at han ikke var helt ok. Han begyndte at gå i byen hele ugen og drak en kasse øl om dagen, indtil han en morgen vågnede og rystede over hele kroppen. Han oplevede også store og uforklarlige humørsvingninger - en festlig aften endte i tårer, mens en anden blev afbrudt af et pludseligt raserianfald.

- Hvorfor blev du udsendt flere gange, når du allerede havde det svært efter den første gang, lød et af spørgsmålene fra eleverne.

Henrik forklarede, at han stadig er venner med nogle af de gamle soldaterkammerater, han mødte for over 20 år siden. For når man er udsendt, er man sammen 24 timer i døgnet - ligesom på en efterskole - og derfor opstår der et særligt venskab. Da han kom tilbage til Danmark efter første udsending, savnede han dét sammenhold - og da han kom hjem anden gang, fik han et ”røvkedeligt arbejde”, og derfor rejste han igen. Men det skulle vise sig at have en høj pris…

Nyt kapitel

I 2010 arbejdede Henrik som buschauffør og kørte blandt andet gymnasieelever til Mariagerfjord Gymnasium. En morgen vågnede han og kunne slet ikke komme ud af sengen, herefter blev han sygemeldt og fik senere diagnosen PTSD.

Da Henrik fyldte 40 år, tog han tilbage til i Kroatien for at se området igen sammen med kammeratstøtteordningen. Det var et hårdt, men nødvendigt gensyn, fortalte han:

- Jeg rejste tilbage igen, fordi jeg havde brug for at få afsluttet det kapitel for at kunne starte på et nyt. Og det lykkedes, synes jeg.

I dag er han førtidspensionist, og han kæmper stadig med følgerne af krigstraumet. Fx tager han aldrig offentlige transportmidler, han kan ikke klare støj, og han har stadig mareridt om oplevelserne fra krigen. Desuden kan bestemte lyde og lugten af forrådnelse give ubehagelige flashbacks.

Nu prøver han med egne ord ”at få hverdagen til at gå” blandt andet ved at læse bøger. Og pudsigt nok læser han meget krigslitteratur, fordi han oplever det som en form for terapi at læse om, hvordan andre soldater håndterer deres krigsoplevelser.

Henrik Esbensen
Henrik Esbensen (tv.) sammen med underviser Brian Saugberg, der havde arrangereret besøget af krigsveteranen. I løbet af dagen var Henrik gæstelærer i både psykologi-klasser og 3.y’s historietime.