God jul

 
onsdag D. 20. december 2017, kl. 13.27
Julestemningen spredte sig på skolen, mens afgangseleverne havde travlt med at gøre deres SRP eller SSO færdig. Og da alle opgaver var afleveret, mødtes hele gymnasiet til den traditionsrige juleafslutning.

Onsdag morgen mødtes fortsætterklasserne for at hygge med fælles morgenmad, pakkespil og julemusik. I Grønnegården blev der også skruet op for julestemningen med julegodter til afgangseleverne, der kunne få hjælp til at aflevere deres SSO- og SRP-opgaver.

Da alle opgaver var afleveret, kunne juleafslutningen begynde. Som altid stod førsteklasserne for juleunderholdningen, men i år var der et twist: Klasserne havde på forhånd fået tildelt en kategori. Fx skulle 1.d fortælle en julehistorie, 1.e havde ansvaret for at lave et krybbespil, 1.y skulle lave et luciaoptog, og 1.xz fik opgaven at arrangere en julekonkurrence.

Indslagene blev bedømt af den benhårde dommertrio bestående af julemand Søren Urup, Thomas Nielsen (3.xz) og driftsleder Jan Larsson. Og der var ingen tvivl i dommerpanelet om, hvilken klasse der havde lavet den bedste juleunderholdning: 1.lm løb med sejren og et pizzagavekort til hele klassen.

Det var dog ikke kun førsteklasserne, der gik på scenen. Christian Møller og Morten Stig gav et nummer i bedste Gulddreng-stil, og en gruppe lærere overraskede med dans - til stor jubel og bragende bifald. Herefter råbte råbekoret ”God jul”, og så var det tid til sidste indslag inden juleferien: Fællessangen ”Nu’ det jul igen” med dans rundt i Grønnegården. Måske en ny juletradition på Mariagerfjord Gymnasium?

Første skoledag efter juleferien er torsdag d. 4. januar.

Herunder kan du se flere billeder fra juleafslutningen:

Juleafslutning 2017
Juleafslutning 2017Juleafslutning 2017Juleafslutning 2017Juleafslutning 2017Juleafslutning 2017Juleafslutning 2017Juleafslutning 2017Juleafslutning 2017Juleafslutning 2017Juleafslutning 2017